Bliv Mejeritrainee i Arla

Mejeritrainee

Vidste du, at danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt? Som mejeritrainee i Arla arbejder du i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag. Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med os.


Fra trainee til mejerist på 3 år

Dit uddannelsesforløb varer 3 år, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to af Arlas over 20 mejerier i Danmark. På Kold College bliver du en del af et team og får venskaber, oplevelser og læring for livet. I praktikken bliver du en del af holdet i en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter samt introduktion af nye produkter er en del af hverdagen. Det er også her, at du kommer du i nærkontakt med produkterne og får næse for kvaliteten. Uddannelsen giver dig indgående kendskab til moderne mejeridrift, og du opnår specialiseret viden om håndværket og teknologien. Som mejeritrainee får du ansvar på lige fod med dine kolleger, og du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, værdier og faglig ekspertise.

Under uddannelsen er der også mulighed for et praktikophold i udlandet, der kan højne dine internationale og sproglige færdigheder og ikke mindst give dig masser af udfordringer - både på det personlige og faglige plan.


Gå en sikker og produktiv fremtid i møde

Efter dit uddannelsesforløb er du mejerist med mulighed for mere. Eksamensbeviset åbner døre til andre uddannelser f.eks. mejeriingeniør og levnedsmiddelingeniør, eller du kan sigte efter et job i udlandet. Har du ambitionerne og den rette indstilling, er der gode muligheder for en videre karriere i Arla, hvor du kan sætte dit præg på hverdagens produkter og tilføre kvalitet - hele vejen igennem.


Ingredienserne i din profil

Du har bestået folkeskolens afgangseksamen og har en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag, særligt matematik, fysik og kemi. For at blive en del af holdet skal du være ansvarsbevidst, kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at gøre en forskel. Desuden skal du have en god portion nysgerrighed, appetit på faglige udfordringer og sans for samarbejde.


Ansøgning og kontakt

Vi tager imod ansøgninger løbende og optager 60 mejeritrainees årligt. Ansøg og læs mere her. Har du spørgsmål, så kontakt os på ONEHR@arlafoods.com. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.



At Arla, we do so much more than make some of the world's favourite dairy products. We make healthy taste delicious, mornings worth getting up for and family dinners unforgettable. Arla®, Castello® and Lurpak® - brands like these make us a vital, natural part of modern life in over 100 countries around the world. To find out what part you can play, visit arla.com/career

Arla
Virksomhed: Arla
Stillingstype:
Trainee
Mejerist
Geografi: Hele landet
Frist: Løbende
Ansættelse: Løbende
Indrykket: 02-01-2017

Ansøge stillingen

http://www.arlafoods.dk/om-arla/job-karriere/mejeritrainee/
Venligst henvis til elevplads.dk ved ansøgning