Cykel- og motorcykelmekanikerlærling

Er du god med dine hænder, og vil du kunne reparere alt fra cykler til store motorcykler?

På uddannelsen som cykelmekaniker handler det om at være fiks på fingrene og reparere alle typer af cykler. Er du mere til den lidt større cykel af slagsen med motor på, kan du vælge at specialisere som knallert- eller motorcykelmekaniker, hvor du også lærer om de forskellige typer af motorer. Som cykel- og motorcykelmekanikerlærling får du en grundlæggende viden om hvordan opbygning af cykler, knallerter og motorcykler samt hvordan de forskellige dele og systemer fungerer.

Uddannelsen varer mellem 2 og 4,5 år. Dette afhænger af, hvilket speciale du vælger at afslutte uddannelsen med.

 

Forudsætninger

Som cykel- og motorcykelmekaniker er det centralt at du:

  • Har lyst til at arbejde med teknik og mekanik
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Har logisk sans
  • Er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Forberedt på skiftende arbejde mellem værksted og evt. vejledning af kunder og ekspedition i butik

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold.

På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:

  • Service, reparation af cykler, knallerter og motorcykler
  • 2 og 4 takt motorer
  • De elektriske systemer på køretøjerne

Du vil også få fag som erhvervsforståelse, salg, service og kundebetjening.

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del også udbyder hovedforløbet.

 

Specialer

Cykelmekaniker (3 år 9 mdr – trin 1 + 2)

Foruden at reparere og udskifte forskellige dele på cykler lærer du også at fejlsøge på el-cyklers elektriske systemer. Du lærer også at bygge speciallavede cykler efter kundens ønske.

Knallertmekaniker (3 år 3 mdr. – trin 1)

Vælger du at specialisere dig som knallertmekaniker, lærer du at reparere knallerter. Du kommer blandt andet til at lære at skifte tændrør, olie og filtre. Du får også kendskab til en knallerts opbygning.

Motorcykelmekaniker (4 år 6 mdr. – trin 1 + 2)

Er du mere til motorcykler, kan du vælge at afslutte uddannelsen som motorcykelmekaniker. På dette speciale lærer du om tændingssystemer, kobling, gearkasse og kølesystemer. Du får også et indgående kendskab til forskellige typer af motorer fra 1-cylindrede til store 4-taktere med flere cylindre.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som færdiguddannet vil du typisk kunne finde arbejde i cykel- og knallertforretninger og på bilværksteder.

Ønsker du at uddanne dig yderligere, kan du som cykelmekaniker, knallertmekaniker eller motorcykelmekaniker søge om optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Afslutter du som cykelmekaniker eller motorcykelmekaniker, har du også adgang til professionsbacheloruddannelsen Eksport og teknologi.

 

Hvad får en cykel- og motorcykelmekanikerlærling i løn?

For at blive klogere på hvad en cykel- og motorcykelmekanikerlærling får i løn, kan du bruge lønberegneren her.

Din løn som elev afgøres af, hvad der er aftalt mellem fagforening og arbejdsgivere i overenskomsten indenfor faget. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig opdateret omkring nye overenskomstaftaler, da det kan påvirke, hvad du modtager i løn.

Har du spørgsmål angående elevløn, kan du kontakte fagforeningen, som kan give dig de præcise svar.