Mejeristelev

Har du god smag for mælk, ost og smør?

Som mejerist kommer du til at beskæftige dig med forskellige mejeriprodukter, og du kommer til at lære et traditionelt håndværk fra bunden af. Du bliver undervist i behandling af råmælk, mejeriproduktion, emballering af mejeriprodukter, kemi og fysik samt produktionsstyring og kvalitet. Derudover vil du få indsigt i hvordan du passer og rengør de maskiner, der bruges til fremstilling af mejeriprodukterne.

Uddannelsens varighed: 2 år 3 mdr. - 3 år 8 mdr.


Undervisning

Du vil blive undervist i engelsk, fysik, kemi og matematik. Derudover skal du have områdefagene mejeriproduktion og emballering, produktionsudstyr samt samarbejde og kvalitet.


Specialer

Mejerioperatør (2 år 3 mdr.)
Du lærer at betjene forskelligt mejeriudstyr. Du lærer at behandle råmælk og sikre den ønskede fedtprocent i produkterne.

Mejerist (3 år 8 mdr.):
Her lærer du mere avancerede teknikker og får mere viden inden for mejerifaget.


Muligheder

Du kan få arbejde på de store mejerier i ind- såvel som udlandet. Derudover kan du også komme til at arbejde i virksomheder, der fremstiller medicin.

Du har mulighed for at videreudvikle dig til laborant, procesteknolog eller mejeriingeniør.

Ledige stillinger

1 stillinger online lige nu

Indrykket: 02-01-2017
Virksomhed: Arla
Frist: Løbende
Ansættelse: Løbende
Lokation: Hele landet
Set: Nej