Data- og kommunikationsuddannelsen

Vil du have en karriere, hvor du kan slippe din indre it-nørd løs?

Data- og kommunikationsuddannelsen er for dig, der er interesseret i it-systemer. Du lærer blandt andet om fejlfinding, reparation og installering af forskelligt it-udstyr. I dit arbejde kommer du primært til at beskæftige dig med at udvikle, opbygge eller vedligeholde it-systemer – arbejdet kræver altså kendskab til de nyeste teknikker indenfor faget.

Data- og kommunikationsuddannelsen var mellem 3 og 5,5 år som ordinær erhvervuddannelse. Varigheden afhænger af, hvilket speciale du vælger at afslutte uddannelsen med. Tager du uddannelsen med et eux-forløb, varer den 6 år.

Du kan læse mere om at tage en erhvervsuddannelse med eux her.

 

Forudsætninger

Det er centralt at du:

  • Har lyst til at arbejde med it og teknik
  • Er god til at læse instruktioner og manualer på engelsk
  • Er serviceminded og god til at hjælpe og vejlede andre
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt og sammen med andre

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold.

På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:

  • Computerteknologi
  • Serverteknologi
  • Kundeservice
  • Databaseprogrammering
  • Objektorienteret programmering

Du vil også få fag som engelsk, dansk, matematik og fysik.

Bliv klogere på enerhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses data- og kommunikationuddannelsen henne?

Grundforløbets 1. del kan tages på alle erhvervsskoler. Hvis du allerede ved grundforløbets start ved, hvilken uddannelse du sigter mod, er det en fordel at vælge en skole med en fagretning, der leder mod den ønskede uddannelse.

Grundforløbets 2. del kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Jylland

Fyn

Sjælland

Bornholm

Skolerne, der udbyder grundforløbets 2. del, udbyder ofte også uddannelsens hovedforløb, men ikke altid. Tjek skolens hjemmeside.

 

Specialer

Du kan afslutte uddannelsen som it-supporter (trin 1) og som datatekniker med speciale i infrastruktur eller programering(trin 2).

It-supporter

På dette speciale kommer du til at beskæftige dig med opsætning, opdatering og vedligeholdelse af pc’ere og netværk.

Datatekniker med speciale i infrastruktur

Som datatekniker med speciale i infrastruktur lærer du at opbygge, designe og administrere komplekse netværk samt implementere sikkerhedsløsninger.

Datatekniker med speciale i programmering

Vælger du at specialisere dig indenfor programmering, er der fokus på udvikling og design af software, som bruges på mobiltelefoner og computere.

 

Data- og kommunikationsuddannelsen med eux

Du kan vælge at tage din uddannelse med et eux-forløb og dermed få en erhvervsfaglig studentereksamen.

Der er dog en række krav, du skal opfylde for at kunne fortsætte på hovedforløbet efter endt grundforløb. På grundforløbet skal du have gennemført følgende fag:

  • Grundforløbets 1. del: Dansk C, engelsk C og samfundsfag C
  • Grundforløbets 2. del: Matematik C, informationsteknologi C og fysik C

I løbet af hele din uddannelse skal du gennemføre følgende fag på gymnasialt niveau:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag C
  • Matematik B
  • Informationsteknologi B
  • Fysik B
  • Kemi C
  • Teknikfag B – design og produktion

Du kan læse mere om et eux-forløb her.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som færdigudlært kan du finde arbejde i både private og offentlige virksomheder, der beskæftiger sig indenfor faget. Du har også mulighed for at etablere dig som selvstændig.

Ønsker du at uddanne dig yderligere, kan du søge om optagelse en videregående uddannelse. Du kan bruge Adgangskortet for at se hvilke uddannelser du har adgang til. Hvis du ikke opfylder alle adgangskravene til en uddannelse, har du mulighed for at tage enkelte fag eller niveauer ved supplering.

Tager du uddannelsen med eux, har du du samme videreuddannelsesmuligheder som dem med en gymnasial uddannelse.

 

Hvad får man i løn på data- og kommunikationsuddannelsen?

Som elev på data- og kommunikationsuddannelsen vil du modtage løn under dit forløb. Du kan se, hvad en elev får i løn her, hvor du kan finde overenskomsten indenfor faget.

Din elevløn bestemmes ud fra en overenskomst, som er en aftale, der er indgået mellem fagforening og arbejdsgivere. Der kan komme en ny overenskomst, som kan påvirke, hvad du kan i elevløn. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret på området.

Hvis du har spørgsmål angående din løn som elev, kan du kontakte fagforeningen, da de kan give dig de præcise svar.