Havne- og terminaluddannelsen

Har du mod på at tage fat, og kunne du tænke dig en arbejdsplads med havudsigt?

På havne- og terminaluddannelsen lærer du om de mange typer af praktiske opgaver, der er på en havn. Du lærer blandt andet at laste de forskellige skibe med varer, gods og materialer. Derudover lærer du om sikkerhed i havne og terminaler, og at lægge ruteplaner for videretransport af gods. I løbet af uddannelsen vil du også lære at betjene en gaffeltruck samt de IT-systemer, der bruges til at registrere de forskellige varer.

Havne- og terminaluddannelsen varer mellem 2 og 3 år alt afhængig af, hvilket speciale du vælger at afslutte uddannelsen med.

 

Forudsætninger

Som havne- og terminalarbejder er det centralt at du:

  • Har lyst til at arbejde med teknik og maskiner
  • Er indstillet på at arbejde udendørs
  • Har god fysik
  • Kan arbejde i højder

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold.

På skolen vil du blandt andet blive undervist i:

  • Køreuddannelse
  • Havnen som arbejdsplads
  • Lastsikring, håndtering og anhugning
  • IT i havnen
  • Kommunikation og service – havn

Foruden undervisning i ovenstående områder vil du også få fag som dansk, naturfag og samfundsfag.

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses havne- og terminaluddannelsen?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del også udbyder hovedforløbet.

 

Specialer

Havnemedhjælper (2 år – trin 1)

På dette specisle lærer du om de almindelige arbejdsopgaver, der er i forbindelse med lastning og losning. Du får kendskab til IT-systemer og lærer at køre gaffeltruck.

Havne- og terminalarbejder (3 år – trin 1 + 2)

Du lærer at løse mere komplekse problemstillinger ved hjælp af maskiner og udstyr. Du får desuden viden om internationale forhold i transportbranchen.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Med en havne- og terminaluddannelse kan du få job på havne og de dertilhørende terminalanlæg.

Vil du uddanne dig yderligere, kan du søge ind på en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Vær dog opmærksom på at du skal opfylde de specifikke adgangskrav for den pågældende uddannelse.

 

Hvad får en havne- og terminalarbejderelev i løn?

Som elev modtager du løn under forløbet. Blive klogere på hvad elever får i løn under lønforhold. Hvis du vil se hvad en havne- og terminalarbejderelev får i løn, kan du finde det i overenskomsten indenfor faget her.

Overenskomsten, der er en aftale mellem arbejdsgivere og fagforening, afgøre, hvad du får i løn som elev. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret omkring nye overenskomstaftaler, som kan ændre på, hvad du får i elevløn.

Hvis du har spørgsmål angående elevløn, kan du kontakte fagforeningen, som kan give dig de præcise svar.