Mammen & Drescher A/S søger Speditionselev med start hurtigst muligt / efter aftale
Søger du en elevplads hvor du får mulighed for styrke og udvikle en bred vifte af kompetencer indenfor spedtionsfaget, så har vi elevpladsen til dig?
Som speditionselev hos Mammen & Drescher bliver du en del af et alsidigt team, som beskæftiger sig med national og international transport, logistiske løsninger, ordrestyring, skibsservice, fortoldningsarbejde og meget mere. Vi tibyder dig erfaren sidemandsoplæring og et miljø hvor vi samarbejder om opgaverne.
En omstillingsparat virksomhed
Mammen & Drescher er ikke den største eller nyeste virksomhed i branchen, men vi er en virksomhed, som er omstillingsparate og altid er klar på nye og spændende opgaver. Vi har fokus på den gode og nære kundeservice og at tilbyde vores kunder den fulde løsning. Vi forventer, at du som elev hos os er klar på at dagene sjældent er ens, derfor skal du være omstillingsparat og klar på nye udfordringer hver dag.
Din hverdag
Din hverdag indeholder en bred vifte af speditionsopgaver, herigennem vil du komme i daglig kontakt med kunder, leverandører, lager, chauffører mfl. Vi forventer ikke at du kan alting på forhånd, du er elev og som elev hos os er du her for at lære faget fra bunden. I takt med at din viden og erfaring vokser, forventer vi at du påtager dig mere komplicerede opgaver selvfølgelig under kyndig vejledning af dine teammedlemmer.
Din arbejdsplads vil være på vores adresse i Kvistgaard.
Ansøgning med CV og adgangsgivende eksamensbevis (HHX eller lignende) bedes sendt til: lars@mammendrescher.com
Vi indkalder til samtaler løbende.