Byggemontageteknikerelev

Vil du være med til at opsætte, beklæde og montere vægge og lofter?

På uddannelsen til boligmontagetekniker lærer du at arbejde med materialerne gips, træ og metal. Du kommer til at arbejde med opsætning, montage og beklædning af vægge og lofter. Desuden lærer du at betjene de maskiner og værktøjer, der bruges i arbejdsprocessen. Du vil lære byggeteknikker og at arbejde efter tekniske vejledninger.

Uddannelsen som byggemontagetekniker varer 1 år og 11 måneder.

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som som på denne uddannelse udelukkende består af skoleforløb.

På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:

  • Teknologi
  • Gipslofter og gipsvægge
  • Vådrum
  • Byggeri og samfund
  • Byggeri og energiforståelse
  • Kommunikation og samarbejde

Du vil desuden få fag som arbejdsmiljø og ergonomi.

Bemærk: Uddannelsen har ikke et selvstændigt grundforløb. For at få adgang til hovedforløbet, skal du gennemføre grundforløbet på en af følgende uddannelser: træfagenes byggeuddannelse, boligmonteringsuddannelsen, bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger eller maskinsnedker.

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen som byggemontagetekniker?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet. Det efterfølgende hovedforløb kan ligeledes tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan, at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del, også udbyder hovedforløbet.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Typisk bliver en byggemontagetekniker ansat i byggefirmaer med speciale i indretning af kontorer og nybyggeri. Du kan også finde job i firmaer, der specialiserer sig indenfor indretning af køkkener og badeværelser.

Efter endt uddannelse kan du videreuddanne dig indenfor et af specialerne på træfagenes byggeuddannelse: tømrer, gulvlægger eller tækkemand.

 

Hvad får en byggemontageteknikerelev i løn?

Bliv klogere på lønsatserne for elever og lærlinge her.

Lønforhold