Glarmesterlærling

Ønsker du et alsidigt arbejde, hvor teknisk snilde, evnen til at håndtere skrøbeligt materiale og sans for kundebetjening er af høj prioritet?

Som glarmester opnår du et indgående kendskab til alle typer af glas, og hvordan du tilskærer, sliber og polerer disse. Du lærer om de forskellige redskaber og maskiner, der bruges i processen. Du lærer også at udskifte bilruder og at sætte ruder i vinduer og døre. En vigtigt del af arbejdet som glarmester, er at rådgive kunder om valg af produkter.

Uddannelsen som glarmester varer 4 år og 8 måneder.

 

Forudsætninger

Som glarmester er det centralt at du:

  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
  • Er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Har god fysik
  • Kan arbejde i højder
  • Er indstillet på at arbejde udendørs
  • Er indstillet på at arbejde både på byggeplads og værksted
  • Kan arbejde sammen med andre i et arbejdssjak

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb af enten 16 eller 36 ugers varighed – alt afhængig af om du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – efterfulgt af et hovedforløb, der veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleforløb.

På skolen vil du blive undervist i fag som glasforarbejdning og montage, materialeforståelse, plantegning, indramning matematik. Foruden disse fag, vil du modtage undervisning i samfundsfag, jura i byggeriet, kundebetjening, salg og service.

Du kan læse mere om en erhversuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen som glarmester?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skole i landet:

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan, at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del, også udbyder hovedforløbet.

 

Specialer

På uddannelsen som glarmester har du mulighed for at specialisere dig i to retninger: glarmester og alubygger.

Glarmester (4 år 8 mdr.)

På dette speciale kommer du til at arbejde med avancerede glasløsninger – herunder planlægning, tegning og fremstilling af disse. Du vil også lære at vurdere, reparere og renovere vinduer.

Alubygger (4 år 8 mdr.)

På dette speciale lærer du at planlægge, fremstille og montere facade- og tagkonstruktioner i aluminium.

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som uddannet glarmester har du arbejdsmuligheder i glarmestervirksomheder. Du kan også vælge at starte din egen virksomhed.

Som uddannet med specialet som alubygger kan du arbejde i virksomheder fremstiller døre og vinduer i aluminium, eller i entreprenørfirmaer, der står for montering af disse.

Du har efter endt uddannelse mulighed for videreuddannelse. Du kan bruge Adgangskortet for at se hvilke uddannelser du har adgang til. Hvis du ikke opfylder alle adgangskravene til en uddannelse, har du mulighed for at tage enkelte fag eller niveauer ved supplering.

 

Hvad får en glarmesterlærling i løn?

Bliv klogere på hvad en glarmesterlærling får i løn her, hvor du finder din overenskomst.

Din overenskomst er en aftale indgået mellem fagforening og arbejdsgivere, men husk at holde dig opdateret omkring nye overenskomstaftaler, der kan påvirke din lønsats som elev.

Hvis du har spørgsmål angående elevløn, rådes du til at kontakte fagforeningen, som kan give dig de præcise svar.