Frontline pc-supporterelev

Vil du blive ekspert inden for computere og software?

Som frontline pc-supportere kommer du til at sætte pc’er op og løse tekniske problemer for andre, der har brug for hjælp med deres it-udstyr. På uddannelsen vil du lære om computers hardware, software, fejlfinding, afprøvning og udskiftning af maskiner samt ip-telefoni, mobile og trådløse systemer. Derudover kommer du også til at lære at installere operativsystemer og diverse programmer.

Uddannelsens varighed: 2 år 6 mdr.

Undervisning

Du vil blive undervist i fagene engelsk, dansk, matematik, kundebetjening samt salg og service. Derudover vil du også få områdefagene computer- og informationsteknologi, netværk, mobile- og trådløse systemer samt ip-telefoni.

Muligheder

Du har mulighed for at komme til at arbejde i forskellige virksomheders it-afdeling, hvor dine primære opgaver vil være installation, opgradering, fejlfinding og netværksopgaver.