Grafisk teknikerelev

Hvis du drømmer om at have din daglige gang på trykkerier, aviser eller blade og vil arbejde med planlægning, kontrol og produktion af grafiske produkter, så er uddannelsen som grafisk tekniker måske noget for dig.

Udover planlægning og gennemførelse af grafiske opgaver, vil du lære at håndtere materialer og hjælpemidler samt at samarbejde med andre folk i branchen. Det er vigtigt, at du følger med i den teknologiske udvikling, da grafisk produktion er en kompliceret proces.

Uddannelsen som grafisk tekniker varer 4 år.

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb, som veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Du vil lære at håndtere traditionelle såvel som digitale trykmetoder samt færdiggørelsen af diverse trykmaterialer – herunder foldning og hæftning. Du vil i løbet af dit skoleophold blive undervist i blandt andet informationsteknologi, teknologi, grafisk produktion og workflow.

 

Hvor læses uddannelsen som grafisk tekniker?

Grundforløbet kan tages på alle erhvervsskoler i Danmark. Hovedforløbet, som veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheder, kan tages på følgende skole rundt i landet:

Du kan læse på skolens hjemmeside, om de udbyder hovedforløbet.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som grafisk tekniker kan du blandt andet få job på trykkerier, blade og aviser og i papirindustrien.

Som færdiguddannet har du et væld af muligheder for at videreuddanne dig, hvis det er det, du ønsker. Du har blandt andet adgang til erhvervsakademiuddannelserne Multimediedesigner og Designteknolog. Du kan også vælge at supplere din uddannelse med en professionsbachelor. Med en uddannelse som grafisk tekniker har du adgang til følgende professionsbachelorer: Grafisk fortælling, Grafisk kommunikation, Medieproduktion og ledelse, Multiplatform storytelling and production samt Visuel kommunikation.

Bemærk dog at de fleste af disse uddannelser har specifikke adgangskrav.

Hvad får en grafisk teknikerelev i løn?

Som elev vil du modtage løn under dit forløb. Du kan se, hvad en grafisk teknikerelev får i løn ved at klikke på linket herunder og finde den overenskomst, din fag hører under.

Lønforhold

Overenskomsten, der er en aftale mellem arbejdsgivere og fagforening, bestemmer, hvad du kan få i løn som elev. Det er derfor vigtigt at holde sig opdateret, da ændringer, såsom nye overenskomstaftaler, kan påvirke din elevløn.

Du kan kontakte fagforeningen vedrørende spørgsmål omkring elevløn, da de vil kunne give dig de præcise svar.