Frisørelev

Vil du lære at tackle enhver hårknude og klippe dig til tops?

Som frisør lærer du om forskellige klippemetoder, hvordan du rådgiver andre om frisure og pleje og så får du et indgående kendskab til de forskellige produkter på markedet. Da du vil komme til at rådgive kunder og opfylde deres individuelle behov og ønsker, er det vigtigt, at du har sans for form og farve, og at du følger med i hårmoden og de nyeste teknikker.

Uddannelsen som frisør varer 4 år og 6 måned, hvis du tager den som en ordinær erhvervsuddannelse, og 5 år og 6 måneder, hvis du tager den med et eux-forløb.

Du kan læse mere om at tage en erhvervsuddannelse med eux-forløb her.

 

Forudsætninger

Som frisør er det vigtigt, at du:

  • Er serviceminded
  • Er kreativ og imødekommende
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Forberedt på meget stående arbejde
  • Forberedt på skiftende arbejdstider
  • Har sans for detaljer og kvalitet

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen som frisør består af et grundforløb af 20 eller 40 ugers varighed samt et efterfølgende hovedforløb, der veksler mellem skole og praktik i en virksomhed.

Under dine skoleforløb vil du blandt andet blive undervist i:

  • Klipning
  • Farvning
  • Permanent
  • Håropsætning
  • Manicure og makeup

Du skal også have fag som engelsk, erhvervsøkonomi, stilhistorie og salg og service.

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen som frisør?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Hvis du allerede ved grundforløbets start ved, hvilken uddannelse du sigter mod, er det en fordel at vælge en skole med en fagretning, der leder mod den ønskede uddannelse.

Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Sjælland

Fyn

Jylland

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan, at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del, også udbyder hovedforløbet.

 

Frisøruddannelsen med eux

Du kan vælge at tage frisøruddannelsen med et eux-forløb og dermed få en erhvervsfaglig studentereksamen.

Der er dog en række krav, du skal opfylde for at kunne fortsætte på hovedforløbet efter endt grundforløb. På grundforløbet skal du have gennemført følgende fag:

  • Grundforløbets 1. del: Dansk C, engelsk C og samfundsfag C.
  • Grundforløbets 2. del: Matematik C, design C og afsætning C.

Gennem hele din uddannelse skal du gennemføre følgende fag på gymnasialt niveau:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsøkonomi C
  • Design B
  • Afsætning B
  • Kemi C
  • Matematik C
  • Psykologi B

Du kan læse mere om et eux-forløb her.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som færdiguddannet frisør kan du enten få job i en frisørsalon eller etablere dig som selvstændig med egen salon.

Efter uddannelsen har du mulighed for videreuddannelse. Du kan bruge Adgangskortet for at se hvilke uddannelser du har adgang til. Hvis du ikke opfylder alle adgangskravene til en uddannelse, har du mulighed for at tage enkelte fag eller niveauer ved supplering.

Vælger du at tage uddannelsen med eux-forløb har du samme videreuddannelsesmuligheder som dem, der har taget en gymnasial uddannelse.

 

Hvad får en frisørelev i løn?

Som elev vil du modtage løn under dit forløb. Du kan blive klogere på, hvad en frisørelev får i løn her.

Din elevløn er bestemt af overenskomsten, der er en aftale mellem arbejdsgivere og fagforening indenfor faget. Det er vigtigt at holde sig opdateret på området i tilfælde af, at det kommer nye overenskomstaftaler, som kan påvirke din løn.

Har du spørgsmål angående elevløn, kan du kontakte fagforeningen, som kan give dig de præcise svar på området.