Elektrikerlærling

Har du lys i pæren, og kunne du tænke dig at kunne reparere og installere store og små elektriske anlæg?

På elektrikeruddannelsen vil du lære at arbejde med strøm til blandt andet lys, maskiner, computere og alarmer, samt at reparere store og små elektriske anlæg. Du vil også lære at installere computerstyrede el-systemer. Som elektriker skal du også kunne rådgive kunder om valg af installationer, samt have kendskab til sikkerheden og lovgivningen inden for arbejdet med strøm.

Du har mulighed for at uddanne dig med EUX, hvorved du opnår uddannelsen på et gymnasialt niveau.

Uddannelsens varighed: 3-5 år


Undervisning

Du vil blive undervist i fag som matematik, naturfag og engelsk. Derudover vil du få områdefagene love og regler, el- måle og netværksteknik, regulering samt opbygning af alarmsystemer.


Specialer

Installationsmontør ( 3 år)
Du lærer hvordan elektriske produkter fungerer, så du kan rådgive kunder. Du lære også om fejlfinding og reperation.

Elektriker 1 (4 år 6 mdr.)
Du lærer om installationsteknik, bygningsautomatik, styring-, regulerings- og kommunikationsteknik.

Elektriker 2 (5 år)
Her lærer du det samme som på elektriker 1, men derudover kommer du også til at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for el. Du kommer også til at beskæftige dig med procesanlæg og robotteknologi.


Muligheder

Som elektriker kan du både komme til at arbejde i private og offentlige virksomheder. Dine arbejdsopgaver vil afhænge meget af virksomheden samt det speciale, du vælger.

Du har også mulighed for at videreuddanne dig til installatør, it-teknolog, energiteknolog, automationsteknolog, miljøteknolog, kort- og landmålingstekniker, byggetekniker eller tage en professionsbachelor i bygningskonstruktion eller i eksport og teknologi.

Ledige stillinger

4 stillinger online lige nu

Indrykket: 31-10-2017
Virksomhed: El:con El-Anlæg A/S
Frist: Ikke angivet
Ansættelse: Ikke angivet
Lokation: Grenaa
Set: Nej
Indrykket: 20-06-2017
Virksomhed: Lindpro A/S
Frist: Ikke angivet
Ansættelse: Ikke angivet
Lokation: Glostrup, Odense, Esbjerg eller Århus
Set: Nej
Indrykket: 13-11-2017
Virksomhed: Telesikring A/S
Frist: Ikke angivet
Ansættelse: Ikke angivet
Lokation: Esbjerg N
Set: Nej
Indrykket: 31-10-2017
Virksomhed: Abena Partners A/S
Frist: Ikke angivet
Ansættelse: Ikke angivet
Lokation: Aabenraa
Set: Nej