Bådmekanikerlærling

Har du interesse for mindre både, og vil du lære at installere og reparere bådmotorer?

Det gør du på uddannelsen som bådmekaniker. Foruden installering og reparation af forskellige motorer lærer du også at foretage eftersyn, og du får indsigt i både salg og service. Du får en grundlæggende viden om de forskellige motorer der bruges i mindre både og får indsigt i, hvordan du arbejder miljøbevidst og sikkert.

Uddannelsen varer mellem 2,5 år og 4,5 år. Dette afhænger af, hvilket speciale du vælger at afslutte uddannelsen med.

 

Forudsætninger

Som bådmekaniker er det centralt at du:

  • Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
  • Er god til at bruge dine hænder
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Har overblik og er god til at planlægge opgaver
  • Er serviceminded og god til at tale med kunder

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold.

På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:

  • Benzin- og dieselmotorer
  • Elektrisk forsyning
  • Hydraulik og komfort
  • Sikkerhedsudstyr

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen som bådmekaniker?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del også udbyder hovedforløbet.

 

Specialer

Bådmekaniker (4 år 6 mdr. – trin 1 + 2)

Vælger du at specialisere dig som bådmekaniker, lærer du at udføre mere komplekse og krævende reparationer. Du vil også opnå indsigt i avancerede former for fejlfinding.

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som bådmekaniker kan du primært finde job i virksomheder, der specialiserer sig i salg og service af fritidsbåde og motorer.

Har du mod på mere uddannelse, kan du søge om optagelse på erhvervsakademiuddannelserne:

 

Hvad får en bådmekanikerlærling i løn?

For at blive klogere på hvad en bådmekanikerlærling får i løn, kan du bruge lønberegneren her.

Det er overenskomsten, der er aftalt mellem arbejdsgivere og fagforening, der afgøre, hvad du kan modtage i elevløn. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret omkring nye overenskomstaftaler indenfor faget, da det kan påvirke, hvad du modtager i løn.

Har du spørgsmål, der omhandler elevløn, kan du kontakte fagforeningen, da vil kunne give dig de præcise svar.