Personvognsmekanikerlærling

Kan du lide at rode med biler, og drømmer du om en karriere, hvor det er dig, der sørger for, at de fungerer optimalt? 

Som personvognsmekaniker kommer du til at reparere, lave eftersyn, udskifte dele og finde fejl på personbiler. Du får viden om benzin- og dieselmotorer og elektriske systemer. Det er en klar fordel, hvis du har en god finmotorik og er god til at bruge dine hænder.

Du har mulighed for at tage uddannelsen med EUX og dermed opnå uddannelsen på gymnasialt niveau.

Uddannelsen varer mellem 2 år og 6 måneder og 5 år. Varigheden kommer an på hvilket speciale, du vælger, og om du tager uddannelsen med et EUX-forløb. Med et EUX-forløb tager uddannelsen i alt 5 år.

Du kan læse mere om at tage en erhvervsuddannelse med EUX-forløb her.

 

Forudsætninger

Som personvognsmekaniker er det centralt at du:

  • Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
  • Kan arbejde omhyggeligt og præcist
  • Er god til at planlægge opgaver
  • Er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde
  • Har lyst til løbende at dygtiggøre dig og udbygge din specialviden
  • Har interesse for miljøet

 

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af et grundforløb og et efterfølgemde hovedforløb. Grundforløbet er delt op i to dele – en 1. del og en 2. del, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold.

På skolen vil du blandt blive undervist i benzin- og dieselmotorer, styretøj og bremser samt elektriske systemer og transmission. Du vil også få fag som førstehjælp, arbejdsmiljø, informationsteknologi, engelsk og naturfag.

Du kan læse mere om en erhvervsuddannelses opbygning her.

 

Hvor læses uddannelsen som personvognsmekaniker?

Grundforløbets første del kan tages på alle landets erhvervsskoler. Anden del af grundforløbet kan tages på følgende skoler rundt om i landet:

Jylland

Fyn

Sjælland

Bornholm

Det efterfølgende hovedforløb kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet – oftest forholder det sig dog sådan at de skoler, der udbyder grundforløbets anden del også udbyder hovedforløbet.

 

Specialer

Personvognsmontør (2 år 6 mdr. – trin 1)

Vælger du at afslutte uddannelsen på trin 1 som personvognsmontør, lærer du at foretage eftersyn og finde simple fejl på motorer. Du lærer også at udskifte forskellige reservedele på biler.

Personvognsmekaniker (4 år 6 mdr. – trin 1 + 2)

Forsætter du på trin 2 og afslutter som personvognsmekaniker kommer du til at lære om diverse elektriske systemer. Du får også et indgående kendskab til forskellige typer af motorer, bremser gearkasser, klimaanlæg m.m.

 

Personvognsmekanikeruddannelsen med EUX

Du kan vælge at tage din uddannelse med et EUX-forløb og dermed få en erhvervsfaglig studentereksamen.

Der er dog en række krav, du skal opfylde for at kunne fortsætte på hovedforløbet efter endt grundforløb. På grundforløbet skal du have gennemført følgende fag:

  • Grundforløbets 1. del: Dansk C, engelsk C og samfundsfag C.
  • Grundforløbets 2. del: Matematik C, teknologi C og fysik C.

Gennem hele din uddannelse skal du gennemføre følgende fag på gymnasialt niveau:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag C
  • Matematik B
  • Teknologi B
  • Fysik B
  • Kemi C
  • Teknikfag B – design og produktion

 

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Som færdiguddannet personvognsmekaniker kan du blandt andet finde arbejde på bilværksteder og ved bilhandlere.

Vælger du at afslutte uddannelsen på trin 2 som personvognsmekaniker, har du mulighed for at søge om optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Afslutter du din uddannelse med et EUX-forløb, har du samme muligheder for videreuddannelse som dem med en gymnasial eksamen.

 

Hvad får en personvognsmekanikerlærling i løn?

Som elev modtager du løn under dit forløb. For at blive klogere på hvad en personvognsmekanikerlærling får i løn, kan du bruge lønberegneren her.

Din elevløn bestemmes af en overenskomst, der aftalt mellem fagforening og arbejdsgivere indenfor dit fag. Hold dig opdateret omkring en nye overenskomstaftale, da det vil kunne ændre, hvad du får i løn.

Har du spørgsmål omkring elevløn, kan du kontakte fagforeningen, da de kan give dig de præcise svar.