Skal man have billede på sit CV?

Der er mange forskellige holdninger til, om man bør have et billede af sig selv på sit CV eller ej.
Svaret er: Det er op til dig selv.

Nogle arbejdsgivere mener, at billeder på CV gør en forskel, når de skal have et indtryk af kandidaterne, mens det for andre ikke gør nogen forskel. Vores bedste råd er, at du skal mærke efter, om DU synes det giver mening at tilføje et billede af dig selv. Det er trods alt dét CV’et handler om – dig.
Nedenfor har vi listet nogle grunde der taler FOR, at have billede på CV’et.

Vi drages af mennesker

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at vores øjne automatisk drages mod andre mennesker. Derfor kan et billede være den lille ekstra ting, der gør, at arbejdsgiveren lægger mærke til dit CV i bunken.

Det er en god måde at vise dig selv på

Et billede kan være en god måde, at vise, hvem du er. Det kan være, du er smilende, seriøs, sjov osv. Dette kan mærkes gennem billeder. Overvej dog først, om dit billede bør afspejle noget specifikt i forhold til den specifikke stilling, du søger.

Gør det personligt

Et billede kan være med til at sætte ansigt på de ting,du skriver i dit CV. Det kan eksempelvis være, at du søger et job, hvor du skal være kreativ, og det også er noget, du fremhæver i din ansøgning. Det kan du vise på den måde, billedet bliver stillet op og evt. ved at inkludere kreative aspekter i billedet.

Tips til dit CV-billede

  • Rediger det sort hvid
    • Så fungerer det bedre, når din kommende arbejdsgiver, printer dit CV
  • Sørg for, at billedet ligner dig
  • Tag et professionelt lignende billede – hvis det giver mening
    • Et CV skal altid passe til den specifikke stilling (og virksomhed), du søger – det inkluderer det billede, du sætter på CV’et.
  • Tag det op af en baggrund udenfor mange forstyrrelser – medmindre noget andet giver mening i forhold til den specifikke stilling og virksomhed

 

Brug for tips til at lave et CV? Få hjælp til dit CV

 

Har du brug for mere viden om, hvordan du lander din drømme stilling?

Nedenunder kan du se andre gode ressourcer, som hjælper dig til at lande den elevplads, du drømmer om! :

Hjælp til ansøgning
Hjælp til jobsamtalen
Lønsatser for elever
Lønsatser for trainees