DSV

Besøg vores website

Bliv speditørelev i DSV og sæt fart på din karriere. Du skal kunne levere varen, for det er dét, vi gør. Kom helt tæt på hverdagen som speditørelev, og se om det er noget for dig.

Bliv speditørelev i DSV og sæt fart på din karriere. Du skal kunne levere varen, for det er dét, vi gør. Kom helt tæt på hverdagen som speditørelev, og se om det er noget for dig.

I filmen om Cathrine får du et indblik i hverdagen som speditørelev i DSV. Som du kan se i filmen, har Cathrine fart på karrieren.

Uddannelsen

Har du talent og viljen til succes?

Som speditørelev i DSV planlægger og gennemfører du godstransporter i Danmark og resten af verden. Det kræver et særligt talent at gøre det godt, især hvis du vil drive det videre. Men har du ambitionerne, så har DSV uddannelsen.

Danmarks bedste speditøruddannelse

Den danske speditøruddannelse er den eneste i verden, og de nyuddannede, danske speditører er derfor meget eftertragtede. Hos DSV får du den bedste kontoruddannelse med speciale i Shipping og Spedition.

Du bliver uddannet inden for vej-, sø- og lufttransport. Først får du en grundig introduktion til uddannelsesforløbet, og meget tidligt i din uddannelse får du praktisk erfaring med dit eget ansvarsområde og løbende sparring med din leder.

Sammen med de 10 ugers teori på skolen får du Danmarks bedste speditøruddannelse og et godt springbræt til at gøre karriere.

Som speditørelev i DSV får du mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vi lægger vægt på at give dig den bedst mulige uddannelse og et stærkt netværk, og du bliver en del af et team, der følges ad i praktik og på skole gennem hele uddannelsen.

”Som speditør gælder det om at sammensætte godset, så det giver mest mening – også økonomisk. Vi kan alle hente varer, men det er det økonomiske, der viser, om man er en god speditør. Som elev i DSV får man ansvar på lige fod med alle andre – man bliver ikke bare sat til normale elevopgaver. Her bliver du værdsat og udfordret i din hverdag af både dine kunder og kolleger.” 

- Jeff (Road, Traffic Sweden)