BR søger salgsassistentelever i Jylland
Fætter BR
Indrykket 65 dage siden
Stillingstype
Salgsassistent
Ansøgningsfrist
Løbende
Tiltrædelse
Løbende
Lokation
Hele Jylland

Salgsassistentelev til BR

Ved du hvad det bedste er?

… at arbejde hos BR! Som elev i BR får du en 2-årig detailhandelsuddannelse, hvor du får lov til at lege i arbejdstiden.

BR er en ungdommelig arbejdsplads, hvor der bliver skabt stærke relationer, og du får et arbejde, hvor du må folde din kreativitet ud, og hvor dine ideer kan få frit løb. Vi forventer, at vores kunder får oplevelser i særklasse og en hjælpsomhed ud over det sædvanlige. Du skal være med til at skabe et legende frirum for børn, hvor de har lyst til at komme igen og igen. Og så skal du kunne hjælpe deres forældre – og alle andre, der besøger BR – til at gå hjem med det helt rigtige legetøj.

Uddannelsen i BR er en del af Salling Groups elevuddannelse og er en uddannelse med fremtidsmuligheder. Du bliver uddannet i en international virksomhed med gode karrieremuligheder inden for detailhandel, og du bliver uddannet med en praktisk tilgang og lærer alt det, som de andre skal læse sig til – samtidig med at du får lov til at lege og møde masser af spændende mennesker.

Elevforløbet strækker sig over 2 år og er en kombination af praktik i din butik og teori på Salling Group Academy, Bøgehøj i Ebeltoft. For at starte som elev i BR, skal du have én af følgende uddannelsesbaggrunde:

  • EUD/EUX Business-eksamen
  • HHX-eksamen
  • Studentereksamen, HF-eksamen eller HTX-eksamen kombineret med 5-ugers EUD/HGS

BR – altid en tur værd!

Hos BR giver vi kunderne en unik oplevelse, når de besøger vores butikker. En tur i BR er spændende og inspirerende – og altid med sjove overraskelser for børn i alle aldre. Vores 26 butikker er store og rummelige – så der er masser af plads til leg, fart og ballade.

I BR har vi Danmarks største sortiment af legetøj, spil og udstyr til børn. Vi vil være først med de nyeste trends, så du vil altid kunne finde det legetøj, der er oppe i tiden. Det betyder, at vores små kunder altid kan finde det, der trender i børnehaven eller skolen, når de handler i BR. Lige fra LEGO, dukker og stjernekikkerter til skateboards, modellervoks og perler – og alt derimellem.

Så hvis du mestrer kreativitet, en legende tilgang til produkterne og ikke mindst at skabe mindeværdige oplevelser for børn og deres voksne, er det lige dig, vi søger!

Interesseret?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt gennem linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om virksomheden

Ved du hvad, det bedste er..?
… fællesskabet i BR! I BR får legen frit spil. Vi er kreative, finder på nye løsninger, tester ting af sammen – og så har vi det virkelig sjovt imens. 

I BR har vi alle et indre legebarn, som vi elsker at slippe løs på arbejdet for at have det sjovt med hinanden og med vores kunder – og skabe mindeværdige oplevelser hver eneste dag. Men alt det sjove stopper selvfølgelig ikke, når du har fri. I BR blomstrer med venskaber, og vi vægter det sociale højt, bl.a. ved at holde flere forskellige fælles arrangementer. Er du klar til at slippe dit indre legebarn løs med os?

Læs om at være elev hos os på vores virksomhedsprofil.

Følg Fætter BR
Se ledige stillinger

Denne annonce er udløbet

Denne annonce er desværre ikke længere aktiv på Elevplads.dk. Men bare rolig - vi har stadig masser af ledige elevpladser.

Gå til søgning